About

Mit navn er Malene Riis Sørensen. Jeg er 25 år, født og opvokset i gode gamle Sønderjylland, hvor alle smiler til hinanden og siger mojn, når man går forbi. Nu bor jeg i København, men bruger det meste af min tid på at flyve rundt i Europa på modeljobs. Jeg arbejder nemlig fuldtid som curvy model med bureauer i både London, New York City, Hamborg og Danmark.

Udover min modelkarriere har jeg en bachelor i journalistik og kommunikation, da jeg elsker at formidle og drømmer om at lave tv. Jeg er vild med velgørenhed og har arbejdet i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling i to år, Sol- og Alkoholkampagnen, hvilket jeg synes var helt fantastisk, da jeg kunne mikse min passion for sundhed og formidling.

Malene

Topmodel Curves
I 2016 vandt jeg 2. pladsen i Scandinavia’s Next Topmodel, som blev sendt på tv i Danmark, Norge og Sverige. Jeg tilmeldte Topmodel konkurrencen, fordi jeg havde gået med en modeldrøm i maven i 6 år, men ikke rigtig vidste, hvordan jeg skulle få kickstartet min professionelle modelkarriere. Desuden troede jeg faktisk, at jeg var for “tyk” til at blive model, og at jeg skulle tabe mig 10-15 kg før det overhovedet kunne blive en realitet.
Men da Topmodel i 2016 udelukkende fokuserede på curvy modeller, fik jeg øjnene op for, at der faktisk også var plads til en helt almindelig kurvet pige som mig, der repræsentere den gennemsnitlige danske kvinde. Jeg hoppede næsten i sofaeen af bare begejstring og kunne simpelthen ikke lade være med at melde mig til. Det var en fantastisk oplevelse, og den blev kun endnu mere speciel af at jeg nåede hele vejen til finalen og fik en modelkonktrakt med hjem.

10530859_10204405802240677_6422960237564838837_n

Miss World Denmark 2013/2014
En ting som virkelig var en fordel for mig gennem Topmodel konkurrencen var, at al den erfaring, jeg har fået gennem mine oplevelser som Miss Danmark til verdens største internationale skønhedskonkurrence Miss World.
I 2013 vandt jeg den nationale Miss Danmark konkurrence, som Lisa Lents står bag, og jeg fik dermed også æren af at repræsentere Danmark til Miss World 2013 på Bali i Indonesien. Jeg deltog i Miss World fra den 3. – 29. septemper og blev placeret flot i top 32 ud af i alt 127 lande. Jeg fik en fantastisk oplevelse, nye veninder fra rundt om i hele verden samt uforglemmelige minder, som jeg vil længes efter hele livet.

I dag er jeg en del af Miss Danmark organisationen. Jeg har blandt andet været med til at caste til Miss World Denmark 2014, 2015, 2016 og 2017 assisterer ved photoshoots, hvor finalisterne får taget deres officielle Miss Danmark billeder, og er med til øve-weekenderne, hvor jeg er er mentor  for finalisterne. I 2015, 2016 og 2017 var jeg dommer ved det store finaleshow.

E-5ST_Deliciousdesign_500x500_amazon_large._V326453878_

Her på bloggen skriver jeg om min store passion, som er skønhed i alle former og afskygninger. Jeg deler beauty tips og diskuterer kropsidealer. Derudover deler jeg sundhedstips og opskrifter fra det vegetariske køkken, da jeg selv er vegetar og aldrig har haft det bedre. I kommer også til at høre om mit liv som model, og hvis I er interesseret ligger der en del blogindlæg om mine oplevelser til Topmodel og Miss World.

Skærmbillede-2014-10-02-kl.-19.21.07-e1422700772137

– Tak fordi du læser med!