81057592_52-99999999_01

Kære allesammen. Det er virkelig særligt for mig at fortælle dette. Jeg har netop gjort noget, som jeg i flere år har gået og overvejet om jeg skulle gøre. Men så så jeg et opslag på Facebook, som rørte mig dybt, og så tog jeg chancen. Jeg har netop meldt mig som organdonor.

Den smukkeste gave i livet
Det er den største, smukkeste og mest gavmilde gave jeg overhovedet kan komme i tanke om. Og grunden til, at jeg endelig har taget stilling og valgt at melde mig, er, at jeg selv ville ønske, at der var et hjerte eller et andet organ klar til mig eller min familie i tilfælde af, at en af os skulle få brug for det. Tænk hvis en af mine eller dine kære skulle gå hen og dø, mens han eller hun er på venteliste til et nyt organ, fordi der ikke er nok der melder sig som organdonor. Den tanke kan jeg slet ikke bære. Vi er nødt til at tage stilling til organdonation. Det er aldrig for sent.

Men selvom jeg endelig har meldt mig som organdonor, må jeg indrømme, at det bestemt ikke har været en nem beslutning for mig..

Photo by Anja Ekstrøm // Hair & makeup by Romina SchultzHN4A9247-Edit-3

Jeg ved at min søster i mange år, har været meldt ind som organdonor. Og jeg synes at det er utrolig smukt. Jeg har også selv gerne ville melde mig, men så har der altid været nogle andre tanker, som stoppede mig i at gøre det.

Jeg føler, det er grænseoverskridende at være organdonor
Grunden til at jeg tidligere ikke ville melde mig som organdonor var, at jeg har det vildt svært ved tanken om, at nogen skal skære i mig og tage mine organer ud. Også selvom jeg er død. Det skræmmer mig helt vildt.

Jeg har altid haft det svært med alt det, der er inden i vores krop. Det kan jeg slet ikke se på, så får jeg det skidt. Og især nåle og skarpe genstande, som skal i kontakt med kroppen, når man skal vaccineres, have taget blodprøve eller opereres. Det har altid været svært for mig at tænke på, og jeg kigger altid væk, hvis jeg ser det på tv eller i film.

Jeg må indrømme, at jeg stadig har det lidt svært ved tanken om, at nogen måske skal skære i mig for at tage mine organer ud. Men på den anden side, så vil jeg ikke lade min angst for operationer stoppe mig i at give et andet menneske den største gave, som man overhovedet kan give. Tænk hvis jeg kan redde et andet menneskes liv? Eller måske syv? For jeg donerer jo mere end ét organ.

www_organ-768x506

Dét vidste du ikke om mig..
Jeg hader (det er det værste) at blive stukket og få taget blodprøver. Og jeg er faktisk så bange for det, at der var engang, hvor jeg ikke ville gå til lægen og få tjekket om jeg havde kyssesyge, fordi jeg så skulle stikkes. Men min mor fik mig overbevist om, at det var det eneste rigtige at gøre for mig. Og ja, jeg havde rigtignok kyssesyge, så det var vidst det bedste valg at få det tjekket. Jeg fik også trylleplaster på, da jeg skulle have mit 12års stik, fordi jeg var så bange for nålen. Men trylleplasteret hjalp overhovedet ikke på smerten, haha!

Nå, nok om mig. Jeg håber, at dette indlæg inspirerede dig til at tage stilling til, om du vil være organdonor. Du kan jo overveje, hvad du mener er fordele og ulemper, og så kan du læse meget mere om det og/eller melde dig ind på www.organdonor.dk

Det skal lige siges, at jeg på ingen måde har fået betaling for at skrive om organdonation. Det er blot et emne, der optager mig, og jeg håber, at du også vil tage stilling. Tak fordi du læste med!

Knus Malene

SHARE

LEAVE A REPLY