13879469_1162451123828629_4815923021631550980_n

Da jeg tilmeldte mig Topmodel Curves
I starten af maj poppede der en masse artikler op på min Facebook startside, som handlede om at den nye sæson af Topmodel udelukkende søgte kurvede piger. Allerede der tænke jeg “Wow, hvor nice!” og blev vildt interesseret, for jeg synes virkelig der mangler kurvede modeller i magasinerne, reklamerne og på de sociale medier.

Jeg har gået med en modeldrøm i maven i omkring otte år, men har altid tænkt, at jeg var for “tyk” til at blive model. Jeg kendte faktisk slet ikke så meget til det her “plus size” marked inden for modelverden. Men nu så jeg mit snit til at få kickstartet min modelkarriere, lære en helt masse nyt om branchen, udfordre og udvikle mig selv. Så jeg meldte mig til Topmodel Curves.

Jeg fortalte min mor, at jeg havde meldt mig til, og at det var “sådan lidt for sjov, bare for at se om jeg kunne komme med”. For jeg har tidligere meldt mig til Topmodel for et par år siden, men uden at komme med. Så jeg regnede slet ikke med at jeg skulle blive udvalgt blandt så mange ansøgere.

Men min mor svarede meget selvsikkert “Selvfølgelig kommer du med! Hvordan skulle de kunne sige nej til dig?”. Jeg elsker min mors indstilling til tingene, så positiv og sej. Hun er min største fan og støtter mig altid i alt, hvad jeg foretager mig. Det er virkelig guld værd!

11659261_906427496097661_6412102147545483488_n

Men det var faktisk en lille hvid løgn, da jeg sagde til min mor, at det bare var “for sjov”, jeg meldte mig til, for inderst inde ønskede jeg af hele mit hjerte at komme med. Det er jo min drøm at blive model. Men jeg sagde det sådan, fordi jeg ikke ville have nogle falske forhåbninger om at blive udvalgt.

Da jeg senere fik en mail om, at jeg var gået videre i udvælgelsensprocessen, boblede det inden i mig. Jeg var helt oppe at køre. Men det varede desværre ikke så længe, for så fandt jeg ud af, at konkurrencen kørte i næsten to måneder i stedet for kun en måned, som jeg ellers havde regnet med. Det betød, at jeg potentielt ville befinde mig i Portugal til Topmodel samme dag, som jeg skulle op til min bachelor eksamen. Not good!

Det måtte jeg fortælle dem under casting processen. Min bachelor eksamen var den mest vigtige eksamen i mit liv indtil videre, så det betød alt for mig, at kunne gå til eksamen. Og det ville jeg ikke ødelægge for at være med i en modelkonkurrence, på trods af at det er min store drøm at blive model. For uddannelse er også utrolig vigtigt for mig, især fordi det jo er min fremtid, hvis ikke min drøm om at blive fuldtidsmodel kan blive til virkelighed.

Efter at have fortalt casterne om, at det ville blive en stor udfordring for mig at få uddannelse og deltagelse i Topmodel til at gå op i en højere enhed, valgte jeg at glemme alt om min tilmelding. Jeg havde jo på en måde allerede takket nej.

773752_441425849264497_1761057054_o

Men så kom opkaldet “vi vil gerne have dig med i Topmodel, og konkurrencen starter på lørdag i Portugal”
Jeg var mundlam. Havde de mon ringet til den rigtige person? Var det virkelig mig, de ville have med i programmet frem for så mange andre? Det måtte jeg spørge dem om et par gange i telefonen, for det kunne jeg slet ikke få til at passe i mit hoved, især fordi jeg jo skulle til eksamen. Det ville jo ikke gå.

De kunne godt se, at det blev en udfording i forhold til min eksamen, men de ville så gerne have mig med i konkurrencen, at de tilbød at flyve mig hjem til min bachelor eksamen i ét døgn og så tilbage til Portugal igen. Dén deal kunne jeg ikke sige nej til. Jeg kunne simpelthen både udleve min modeldrøm og få min uddannelse.

Jeg tænkte for mig selv, at det jo godt kunne være, jeg røg ud af konkurrencen som den første eller inden for tre uger, og så kunne jeg jo stadig nå at komme til min bachelor eksamen. Så jeg sagde ja til at deltage, selvom jeg var mega meget i tvivl om det nu var den rigtige beslutning i forhold til min fremtid. Jeg havde vildt ondt i maven af nervøsitet i de efterfølgende dage, og var i tvivl om jeg skulle aflyse det hele. Men jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej tak – drømmen og nysgerrigheden trak for meget i mig.

14047141_1162688620471546_6302153235488851050_o

Allerede tre dage efter jeg havde sagt ja til at være med i Topmodel Curves, skulle vi deltage i et pressemøde, hvor vi blev offentliggjort for medierne. Det indebar en masse interviews med journalister, hvilket jeg synes var ret sjovt.

Det her var faktisk også dagen før vi fløj afsted til Portugal og aller første gang os seks danske finalister mødte hinanden. Det var lidt af en befrielse at møde de andre piger, for så blev det hele lidt mere virkeligt. Nu kunne jeg ånde lettet op – det var virkelighed og ikke bare en drøm. Og fra den dag glædede jeg mig bare helt ekstremt til at komme igang med konkurrencen.

Skærmbillede-2014-10-02-kl.-19.21.07-e1422700772137

Knus Malene

 

SHARE

LEAVE A REPLY