21246099_10212926737898743_2056962903_o

Hej piger! Som lovet kommer her en opdatering om, hvad vi lavede til bootcampen i søndags. Vi afholdt vores Miss Danmark 2017 Sports Konkurrence! So exciting! Før i tiden blev finalisterne bedømt ud fra en sports video, som de selv havde lavet. Her kunne de vise, hvilken slags sport de godt kunne lide at dyrke. Men i år var det helt anderledes. Ingen videoer. Nu skulle de præstere under pres og bedømmes nu og her.

Top 30 finalisterne mødtes med os ude på Svanemøllen Kaserne, hvor alle seks mentorer stod klar i militær-tøj. Vi så mega badass ud (hvis jeg selv skal sige det), og tøjet var med til at skabe den helt rigtige stemning. For det her var altså ikke bare en helt almindelig sports konkurrence på en atletikbane. Næ nej! Det var en militær forhindringsbane, som pigerne skulle dyste i. Derfor havde vi allieret os med en militærmand, der kunne instruere pigerne i, hvordan de skulle komme igennem alle forhindringerne på den bedste måde, uden at få nogen skader.

21248107_10212926737938744_532369979_o21267841_10212926738018746_1357449766_o

Da konkurrencen for alvor gik i gang, skulle finalisterne igennem banen to og to. Vi tog tid på, hvor hurtigt hver pige kom igennem banen, og den som klarede alle forhindringer med den bedste tid var vores vinder. Jeg ved godt hvem der vandt, men vi har ikke fortalt det til finalisterne endnu. Vinderen af Miss Sport bliver først afsløret til den store finale. Det bliver Så spændende!

Til finalen afslører vi hvem der har vundet en af de mange titler: Miss Sport, Miss Talent, Miss Congeniality, Miss Beach Beauty, Miss “Bedste national kostume” og Miss Multimedia, som bedømmes ud fra, hvem der på bedste vis har opdateret sin personlige Miss Danmark finalistside på Facebook.

Vi filmede forresten en del af Sports Konkurrencen live på vores officelle Miss Danmark Facebookside (videoen kan stadig ses derinde), som du meget gerne må gå ind og følge. Her opdaterer vi en masse fra konkurrencen og laver igen live optagelser fra øvedagene den 21. og 22. september samt backstage fra finalen den 23. september. Så stay tuned!

21267586_10212926738098748_1761396102_o21244568_10212926738218751_1731856029_n

21245907_10212926738178750_405447387_o

Lad mig lige præsentere vores dygtige Miss Danmark mentorer (fra venstre)

  • Amalie Nørreby, vandt 3. pladsen i Miss Danmark 2014 og var til Miss Model of the World 2014 i Kina
  • Jessica Josephina, vandt Miss Danmark 2015 og var til Miss World i Kina
  • Malene Riis Sørensen, vandt Miss Danmark 2013 og var til Miss World på Bali i Indonesien
  • Helena Heuser, vandt Miss Danmark 2016 som var til Miss World i Washington DC, USA
  • Lisa Lents, National Director for Miss Danmark, og som selv var Miss Danmark 2008 og til Miss World i Sydafrika
  • Aisha Isabella Hansen, vandt 2. pladsen i Miss Danmark 2014 og var til Miss Earth på Philippinerne

21247808_10212926738338754_1980423457_o

Jeg håber, I synes det var et spændende indlæg. Sig endelig til hvis I har nogen spørgsmål eller vil vide mere om Miss Danmark.

Knus Malene <3

 

 

SHARE

LEAVE A REPLY