22854618_10213362399350007_1197092921_n (1)

Hej piger! I går så jeg Madmagasinet på DR1, som denne gang handlede om superfoods. Og i den anledning vil jeg dele min personlige opskrift på chiagrød med jer, da chiafrø er kendt som værende en superfood.

Min endte med at se sådan her ud (se billede), og jeg spiste den kolde grød til morgenmad med stor velbehag. Det er faktisk super nemt at lave, det eneste du skal gøre er at komme et par skefulde chiafrø i en skål og dække det med cirka dobbelt så meget mælk eller plantebaseret mælk. Så sætter du låg/folie på og lader den stå i køleskabet natten over. Næste morgen vil chiafrøene have suget mælken til sig og dermed vokset til dobbelt størrelse. Nu er din grød klar.

Nogle er ikke så vilde med konsistensen af chiagrød. Den er lidt ligesom kaviar, hvis du spørger mig. Så jeg valgte at blande den med en omgang A38 yoghurt, som jeg i forvejen havde blendet med lidt banan og frosne jordbær. Det gør konsistensen sådan lidt mere smoothie-bowl agtig. Derefter toppede jeg grøden med lidt grovvalsede havregryn, ekstra chiafrø, blåbær og banan. Super lækkert og nemt!

Hvis I laver jeres chiagrød på en anden måde og har lyst til at dele det med mig og andre herinde, så læg gerne en kommentar. Det ville jeg elske!

– Knus og kærlighed, Malene <3

SHARE

LEAVE A REPLY